Search
Close this search box.

Få førstehåndskendskab til den spændende anden årlige udgave af Det Fælles Symposium

Hej

På det tre dage lange Arbejdsgruppemøde og Fælles Symposium om den molekylære basis for ME / CFS på Stanford Universitet, som blev sponsoreret af OMF, skinnede en masse videnskabelige fremskridt igennem. Vi bevæger os tydeligvis videre fra ren dataindsamling til at formulere nye hypoteser om årsagerne til symptomerne og endda mulige årsager til selve sygdommen. Man kunne nærmest røre ved den håbefulde energi!

Arbejdsgruppemødet samlede over 50 forskere fra rundt omkring i verden. Ronald W. Davis, PhD, som er formand for OMF’s videnskabelige rådgivningspanel, havde inviteret verdenskendte forskere, der var åbne for at samarbejde og dele deres uudgivne data. Som dr. Davis sagde: “Jeg inviterede nogle fremragende mennesker, der vægter intelligens højere end arrogance, og som arbejder med ME / CFS på det molekylære plan. Den viden der blev delt i år, var bemærkelsesværdigt længere fremme end sidste år. Entusiasmen for at indgå nye samarbejder var intens. Folk var så optagede af at planlægge nye samarbejder, at det var svært at komme videre i dagsordenen. Det føltes som en eksplosion af idéer.”

På Det Fælles Symposium samledes patienter, plejere, læger og forskere. Vi bød velkommen til knap 300 deltagere på Stanford samt over 4.800 livestream-deltagere. Dagen blev fyldt med glimrende oplæg om forskning, sammenholdets varme omfavnelse, og masser af fælles håb.

Jeg vil gerne takke forskerne for deres hengivenhed og hårde arbejde, samt alle der var med til at gøre dette flotte arrangement til sådan en succes. Også tak til alle donorerne, som gjorde dette vigtige stykke arbejde muligt. Uden jer ville denne fremgang ikke kunne have fundet sted.

Et resumé på engelsk fra Det Fælles Symposium, som Christopher Armstrong, PhD, har udarbejdet, kan findes her: Symposieresumé på OMF’s hjemmeside, eller læs resuméet på OMF’s Facebookside. Du kan finde oversættelser af denne og alle andre artikler på OMF’s hjemmeside.

Med håbefulde ønsker til alle,

Linda Tannenbaum

Stifter og CEO/direktør

 

OMF takker Anders Vang Nielsen for oversættelsen.

Myalgic Encephalomyelitis / Chronic Fatigue Syndrome (ME / CFS) Post Treatment Lyme Disease Syndrome (PTLDS), Fibromyalgia Leading Research. Delivering Hope.Open Medicine Foundation®

What are the advantages of giving from your Donor Advised Fund (DAF)?

  • Your gifts to your donor advised fund entitle you to an immediate income tax deduction at the time of contribution.
  • You avoid capital gains tax on appreciated assets you place in your donor advised fund.
  • Your fund’s investment gains accumulate tax free.
  • Funds are distributed to Open Medicine Foundation in your name and immediately put to use to support our worldwide research efforts.


How do I make a donation through my DAF?

Just click on the DAF widget below. It is simple and convenient to find your fund among the over 900 funds in our system.

Still can’t find your fund? 

  • Request a grant distribution through your Donor Advised Fund sponsor
  • Be sure to use OMF’s EIN #26-4712664
  • You can also designate OMF as a beneficiary for your Donor Advised Fund
  • Questions? Give us a call at 650-242-8669